Regelsæt for medlemskab og dagsbilletter

Medlemskab
Med et aktivt medlemskab til Lege-revet kan barnet frit besøge os i samtlige åbningstider. Dette betyder, at man har mulighed for, at lege i flere timer ad gangen, eller nøjes med et kort besøg, hvis tiden bedst er til det. Det giver familien frie muligheder for sjov og leg, når det passer ind!

Medlemskabet tegnes af forældre/værge, men er tilhørende barnet. Alle børn fra 1-12år kan have et medlemskab til Lege-revet.

Det er IKKE tilladt, at låne sin adgangskode ud til andre, og kode og medlemskabet deaktiveres i sådanne tilfælde. Der kan forekomme tillæg af bøder ved gentagne overtrædelser.

Som familie har man mulighed for, at vælge imellem flere løsninger alt efter hvor mange børn man har – prisen varierer herefter.

Hvert barn der har sit personlige medlemskab, kan medbringe op til to voksne gratis ved adgang. Dette kan give dejlige stunder med både mor, far, bedsteforældre, bonusforældre, tanter, onkler m.v. Det er også tilladt at medbringe andres børn, så længe barnet enten har aktivt medlemskab, eller at der betales for en dagsbillet.
Børn skal altid ledsages af en myndig person over 18år.

Hvert barn skal altid registrere sin adgangskode på indgangskontrollen ved ankomst. Det er de voksne ledsagere der er ansvarlige for dette.

Oprettelse af medlemskab kan ske via vores hjemmeside – det er nemt og enkelt!

Dagsbillet
Køber man sig adgang til Lege-revet med en dagsbillet, er der ubegrænset af legetid hele den pågældende dag.
Alle børn imellem 1-12år kan benytte en dagsbillet – de skal dog altid ledsages af en myndig person over 18år.
Dagsbilletter kan både købes ved ankomst, og disse kan også købes på forhånd her på vores hjemmeside.
Med en dagsbillet er det tilladt at medbringe to voksne gratis. Hvert barn skal have hver sin dagsbillet, og der skal derfor betales for samtlige medfølgende børn. Det er ikke tilladt at deles flere om en dagsbillet.